God, langsigtet kapitalforvaltning er et resultat af et kompetent, stabilt og erfarent team af medarbejdere. Det sikrer vi gennem fokus på udvikling, specialisering og videndeling, samt tiltrækning og fastholdelse af de rigtige medarbejdere. Vi har gennem 20 år sikret vores investorer nogle af markedets bedste afkast.
ei asset management administration
ei asset management administration er en stærk og engageret kapitalforvalter. Afdelingen administrerer kapital for mere end 17 mia. DKK for investorer i K/S- og A/S-ejendomsprojekter formidlet af EjendomsInvest, ei invest european retail og ei invest Berlin I.
ei invest european retail er en børsnoteret forening, der investerer i europæiske retail ejendomme. Foreningen skaber attraktive afkast til private og institutionelle investorer, der er medejere af en bred portefølje af velvalgte ejendomme. EjendomsInvest er initiativtager, administrator og rådgiver for foreningen, der blev introduceret på Københavns Fondsbørs i januar 2004.
ei invest Berlin I er en børsnoteret obligationsserie med sikkerhed i en boligejendomsportefølje i Berlin. Obligationsserien blev udstedt i 2005 til delfinansiering af boligporteføljen, som består af 21 ejendomskomplekser.