
Proark koncernen besidder aktiver i form af yderst stærke driftsselskaber. Selskaberne har hver især solide markedspositioner og bidrager betydeligt til Proark koncernens driftsresultat.
Størstedelen af koncernens ejendomsrelaterede aktiviteter foregår i EjendomsInvest, der siden 1987 har formidlet investeringsejendomme til højtlønnede og formuende danskere.
Nem og tryg ejendomsinvestering
Projekterne udbydes i en form, hvor bygninger, finansiering, administration, lejere mv. er organiseret, så det er nemt og trygt at være investor.
Størstedelen af de formidlede ejendomme forvaltes fortsat af EjendomsInvest, der naturligt indgår som en stærk og engageret forvalter af ejendommene, hvor målsætningen er at opnå en stabil, langsigtet formuetilvækst for investorerne.
Førende på markedet
EjendomsInvest har en førende position i markedet og arbejder aktivt for at bevare denne position ved at udbyde velvalgte og godt gennemarbejdede ejendomsprojekter.
Produktudbudet udvikles løbende, så det følger med tiden og kundernes behov og differentierer virksomheden fra de øvrige aktører på markedet.
Bella Center er Nordens største og mest moderne messe- og kongrescenter. Bella Center adskiller sig fra de fleste øvrige europæiske centre ved at organisere egne arrangementer og har derved udviklet en kompetence og et serviceniveau, som er ganske unikt.
Firstjernede visioner
Visionerne for fremtidens Bella Center er bl.a. planlægning og opførelse af et imponerende firstjernet hotelbyggeri med 800 værelser. Bella Center skal stå for opførelsen, og driften af hotellet vil ske i nært samarbejde med en international hotelkæde.
Førende oplevelseshus
I 1997 blev Forum et datterselskab i Bella Center A/S, og det er i dag Københavns førende oplevelseshus med et stort og varieret udbud af koncerter, loppemarkeder, fagmesser og udstillinger med fokus på oplevelser og livsstil.
Proark ApS erhvervede i 2005 en andel på 35,46 % af Bella Center A/S. Siden er investeringen blevet udvidet til 45 %.